e-nettet.jpg

Case - e-nettet

AV-løsning med skærme, projektorer, lærreder mm til
e-nettets mødelokaler og kantine. Kontakt os på tlf. 7217 0150 eller på info@best-av.dk for at høre mere om AV-løsninger.

Komplet AV-løsning til konferencerum, mødelokaler og kantine

e-nettet blev etableret i 1998 som Realkreditnettet a/s og er siden starten vokset til at blive finanssektorens digitaliseringsvirksomhed og en objektiv og betroet partner for sektoren. Blandt de produkter, e-nettet har udviklet over de seneste år, er den digitale tinglysning og NemID nøgleapp.

 

e-nettet er i fortsat vækst og for at understøtte dette flyttede selskabet til et nyt domicil i marts 2021.

Levering, installation og konfiguration

I forbindelse med flytningen ønskede e-nettet levering, installation og konfiguration af et komplet og fuldt funktionsdygtigt AV-system til det nye konferencerum, mødelokaler, projektrum og kantine samt fællesområder.


Løsningen er et AV-system, der er fleksibelt, intuitivt og bygget på en tidssvarende infrastruktur, der kan udvides til at imødekomme fremtidige behov.

Kravene til kvaliteten af løsningerne har modsvaret de nye kontorers kvalitetsniveau, hvilket betyder høj æstetisk kvalitet kombineret med gode materialer, udført professionelt og håndværksmæssigt korrekt.

Konferencerummet

Konferencerummet er udstyret med en væghængt monitor på 98” og fast codec for Teams videokonference (Teams Room System).  Under lokalets skærm er der installeret et USB baseret PTZ kamera.


Konferencerummet er derudover udstyret med en enhed for trådløs deling af indhold fra brugeres medbragte enheder. Den trådløse delingsenhed understøtter deling over Miracast, AirPlay eller browser fra 10 samtidige brugere.


Herudover er konferencerummet udstyret med to nedpendlede mikrofon arrays og 3 nedpendlede højttalere, der er jævnt fordelt over mødebordet.


For kablet tilslutning af PC eller Mac er der etableret tilslutning i konferencelokalets bord. Tilslutningen går gennem lokalets trådløse delingsenhed for tilslutning til codec.

e-nettet-av-loesning-8.jpg
e-nettet-av-loesning-4.jpg
e-nettet-av-loesning-5.jpg

Møderum

Møderummene er blevet udstyret med en væghængt monitor på 65” med fast codec for Teams videokonference (Teams Room System). Teams codec er koblet til e-nettet´s Exchange og Teams konti. Til brug for videokonference via Teams fra lokalets faste codec er der installeret et USB baseret kamera under hvert lokales skærm. Herudover er møderummene udstyres med enhed for trådløs deling af indhold fra brugeres medbragte enheder.


Møderummene er ligeledes udstyret med en nedpendlet mikrofon array og 2 nedpendlede højttalere, der er placeres jævnt fordelt over mødebordet.

 

Opstart af mødelokalernes skærme aktiveres via registrering fra en bevægelsescensor. Lokalet lukker ned ud fra inaktiv sensor med en foruddefineret forsinkelse. Ved opstart af skærme fra PIR er det første, der møder en bruger, velkomstbilledet fra lokalets trådløse delingssystem.

Kantine

I kantinen er der opsat to laserprojektorer i formatet 16:10 med en opløsning på 1920 x 1200 og med en lysstyrke på 8.000 lumen.


Til brug for videokonference og streaming via Teams er kantinen udstyret med et fast installeret PTZ kamera i HD, der er installeret på væggen. Det er muligt for brugere at vælge og justere kantinens kamera fra salens touch panel med preview i touch panelet.

e-nettet-av-loesning-6.jpg
e-nettet-av-loesning-7.jpg

Der er derudover etableret et todelt lydanlæg for kantinens to områder, der kan anvendes samlet eller hver for sig. Ved området er der endvidere etableret et lydanlæg baseret på to linearray højttalere med fokus på talelyd til præsentationer. Lydanlægget tillader, at præsentationsområdet kan anvendes selvstændigt med minimal indvirkning på det generelle kantineområde.


I det generelle kantineområde er der etableret et distribueret højttalersystem med 6 fuldtone lavimpedans højttalere suppleret med to subwoofere. Anlægget kan anvendes til at gengive tale i kombination med linearray højttalerne, når den fulde kantine anvendes. I tillæg kan anlægget anvendes til musik ved arrangementer som fredagsbar m.m.


Der er herudover leveret og installeret tre kanaler trådløse mikrofoner, der er installeret i et dertil indrettet rack i kantinen. Mikrofonsystemet er tilsluttet AV netværket, og kantinens touchpaneler viser mikrofonernes status på batteriniveau og mute. Som supplement til det trådløse mikrofonsystem er der leveret et Biamp Crowd  mic system med tilhørende separat WiFi access point.


For betjening er der etableret et 10" fast indbygget touchpanel i væggen. Touchpanelet giver brugerne en intuitiv tilgang til den daglige betjening med mulighed for preview af kamerakilden. Betjeningssystemet sikrer, at enhver funktion kan vælges og betjenes ved maksimalt 3 tastetryk eller klik.