DSC_9282.jpg

Case - Nykredit

Komplette AV-løsninger til helt nyt domicil

AV-løsninger til nyt erhvervsbyggeri
I 2019 blev byggeriprojektet "Karolinehaven" i Aalborg færdigt. "Karolinehaven" er et byggeriprojekt på godt og vel 11.000 m2, hvori der herunder er en kombination af boliger og erhverv. I erhvervsbyggeriet flyttede Nykredit ind på alle 6 etager, og dermed har de fået etableret et topmoderne finanshus. I forbindelse med indflytningen var der behov for moderne AV-løsninger, som passede ind i den nye bygning samt virksomhedens ønsker. 

Komplet AV-løsning til velkomstområde
I stueetagen, hvor kantinen befinder sig, er der blevet installeret en komplet videovæg, som består af 4 stk. 55", LG videovægsskærme. Én skærm har en bezel (længden af kanten på skærmen) på 0,9 mm, hvilket er ensbetydende med, at man får et ultra slim "look", da den samlede kant-til-kant længde blot er 1,8 mm. Der er mulighed for, at skærmen kan vise et samlet billede, som afvikles fra en mini-PC via et HDMI-switch.

Skærmene har hele 500 nits (måleenhed for lysstyrke) og kan dermed benyttes i områder med højt lysindfald uden bekymring for billedkvaliteten.

 

Skærmene leveres med FHD (1920 x 1080) opløsning og
kan dermed benyttes til mere detaljerede budskaber, hvori man fx ønsker at opskrive relevant information for dagen. Dette kan fx være hvilke retter, som kantinen serverer pågældende dag, vejrforhold, nyheder fra fx TV2 News og meget mere. 

Foruden videovæggen er der ligeledes 2 stk. yderligere informationsskærme i stueetagen. De 2 andre informationsskærme hænger i et loftbeslag lige foran vinduerne ud mod gaden, således forbipasserende har mulighed for at læse spændende og relevante nyheder om banken. 

Alle 3 skærme har mulighed for at vise det samme billede samtidig eller hver især vise et seperat billede. Skærmene

er i denne henseende kombineret via en 4x4 HDBaseT Matrix, som tillige giver mulighed for at trække lyd ud til højtalerne, som er placeret i loftet. Installationen er lavet således, at der er mulighed for at trække lyden direkte ud igennem videovæggen.

Hertil befinder sig forskellige storskærme i kantinen, som bl.a. viser dagens menu og meget andet. Styringen af budskaberne, som vises på skærmene i kantinen, er således lavet med et 4" Neets touchpanel. Her er det muligt at definere hvilke skærme, som skal kobles sammen, samtidig med, man kan lave inddelingen af kantinen - dvs. om det er hele kantinen inkl. køkken, som skal vise et bestemt budskab, eller om det er kantine og køkken hver for sig, som skal have input.

Ved de andre storskærme i kantinen kan man via et traditionelt Neets betjeningspanel vælge, om der ønskes input fra HDMI matrix eller omvendt fra et lokalt HDMI input. 

I kantinen er der ligeledes installeret et komplet mikrofonanlæg, som kan dække hele kantinen og køkkenet. På denne måde kan en taler frit bevæge sig rundt og tale under et arrangement, medens lyden fordeles sublimt i hele området.

Radiosignalet kan ligeledes deles op således, at der både kan spilles i hele kantinen/køkkenet eller kun i ét af de to.

Videovæg til fællesareal 
På anden sal blev der ligeledes installeret en tilsvarende videovæg (samme model for identisk funktion og design). Videovægge er rigtig gode til at skabe et afslappet miljø samtidig med, at medarbejdere kan få relevante nyheder og informationer.

Videovæggen er placeret på anden sal i et fællesområde. Denne har tillige mulighed for opkobling til nogle lofthøjtalere, som er installeret jævnt fordelt i fællesområdet. Lofthøjtalerne er velegnet til både baggrundsmusik samt tale.

På samme måde som videovæggen i kantinen har denne videovæg tillige mulighed for, at man kan ændre i skærmens design. Dette betyder, at man kan have 4 forskellige billeder fremvist på hver enkelt skærm samtidig.

 

Da løsningen er opbygget om en matrix, er der altså mulighed for komplet tilpasning til de enkelte skærme. Det smarte er endvidere, at løsningen altid kan udbygges senere hen, såfremt der ønskes nye funktioner, flere skærme eller lignende. 

Møderumsløsninger

På de forskellige etager er der mange forskellige mødelokaler med hver deres unikke indretning og størrelse. I hvert mødelokale er der blevet installeret professionelle LG skærme i 4K opløsning. Skærmen tændes via fjernbetjening og tilsluttes herefter via HDMI-kabel. Der er dog også mulighed for trådløs overførsel fra ens PC via Miracast.

Der er HDMI-udtag i mødelokalerne samtidig med, at der er disponeret med en nydelig kabelkrog i mat trælamel, således det æstetiske aspekt holdes i højsædet. I nogle af mødelokalerne er der ligeledes installeret 86" touchskærme, hvori den underliggende platform er baseret på Android. Heri er skærmene ligeledes LED-bagbelyst for optimeret billedkvalitet.

I nogle af mødelokalerne er der endvidere installeret en Logitech Meetup, som kan benyttes til afholdelse af onlinemøder. En Logitech Meetup har indbygget mikrofon, højtaler, kamera og ekkokansalering. På denne måde får man en alt-i-en løsning uden at skulle have hardwareenheder på bordet. Det er en pragmatisk løsning, som er ideel i rigtig mange mødelokaler. Mødedeltager opkobler blot med HDMI (eller Miracast) og USB kabel, hvorefter man har adgang til videoudstyret.

Da der findes mange forskellige produkter og muligheder inden for betjening af AV-udstyret (og hele rummet i form af gardiner, lys osv.), kan det i højeste grad betale sig at benytte tid på projektering af løsningerne samt afdækning af de funktioner, som ønskes i lokalerne. Herefter kan de specifikke mærker og produkter altid stadfæstes. 

Kontakt os

Best-AV A/S
Fabriksparken 14
2600 Glostrup

T: +45 72 17 01 50
M: info@best-av.dk

CVR: 35486631

  • Facebook
  • Linkedin
best-av logo 9 september 2020.jpg